- Project Runeberg -  Kunst og liv i det gamle Florens /
46

(1895) Author: Theodor Oppermann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46

Franciscus, Johannes den Døbers og Johannes Apostels Liv,
vidne til Overflod om, at der, trods Kiven og Striden, i
Florens dog er blevet levet

»Saa herligt et Liv, ukjendt med Striden«,

et Liv, der blev baaret af saa trofast et Borgerskab, et Liv, hvis
Vækker og Bygmester Franciscus fra Assisi var. Thi man ser
paa alle disse Mennesker, som her ere fremstillede, paa deres
faste Holdning og den Aandsfylde, som er udbredt over dem, at
de ikke have levet en Døgntilværelse, revet med af
Øjeblikkets Nydelser, men at de have været hærdede i Kampen for
det høje Maal at leve et ædelt Menneskeliv.

Det er dog ikke alene indirekte af den Tids
Billedfremstillinger, at man ser, hvor stærk en Vægt de gamle
Florentinere have lagt paa Viljeslivet og Selvopdragelsen; man har
ogsaa ude i det spanske Kapel ved S. Maria Novella et
direkte Udtryk for, i hvilken Grad de have set disse som
Grundlaget for deres Samfund, som de vel ere det for
ethvert levedygtigt Samfund.

I Midten af den mægtige Freske, som dækker den venstre
Sidevæg i det store Rum, ser man Thomas Aquinas sidde
i Række med det gamle og ny Testamentes mest betydende
Mænd, medens syv gyddommelige og syv jordiske
Videnskaber med deres fornemste Udøvere slutte sig til dem,
anbragte i Rækker under dem. Over dem svæve de fire
Cardinaldyder, Maadehold, Klogskab, Retfærdighed og Styrke;
men øverst over dem alle ere fremstillede som de alt bærende
Kræfter, uden hvilke hverken et Samfund eller et Liv kan
bestaa, de tre evangeliske Dyder, Troen, der er karakteriseret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 22 23:18:03 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/otiflorens/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free