Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Kraft af denne dybere Forstaaelse, at han har faaet den,
ikke som en nødvendig Følge af sine Anstrængelser, thi
saadanne Anstrængelser ere altid, naar alt kommer til alt, vage
og utilstrækkelige, men som en Gave, given som ufortjent
Løn for den ærlige Vilje, som stod bag Anstrængelserne, paa
samme Maade som Arbejderne i Vingaarden fik Løn for den
gode Vilje, der drev dem til at gjøre deres bedste, og ikke
for deres mangelfulde Arbejde.
Men dette er ikke nok, der er ikke Tilfredsstillelse ved
at have Forstaaelsen af Ret og Skjønt, naar Ens Gjerning
dog er død og aandløs; Sjælen higer mod den
levendegjørende Aand, men den, siger den gamle Vismand, naas ikke
ved Arbejde, men ene ved Bøn:
»Jeg bønfaldt, og Visdoms Aand kom over mig.«
Atter her mærker man Jubel bag Ordene. Det staar
som det selvoplevede. Han har bedt, i Ydmyghed, af
Hjærtets Nød, og fra dets stille Lønkammer er hans Bøn
stegen op, og den har gjenfødt ham og gjort ham til Barn
paa ny, og Visdommens Aand, den umiddelbare Sandheds
Aand, er kommen over ham, den, som sætter Evighedsstemplet
paa hans Gjerning, som fylder hans Hjærte med Fryd og
Glæde, idet den sætter ham i Forbindelse med det
guddommelige, og som derfor er ham mere værd end al jordisk Magt
og Herlighed.
Men saaledes har det gamle Florens villet, og saaledes
har det bønfaldet, og saaledes har det faaet den Forstand
og Aand, som præger dets Værker, som det aldrig mente at
have og som det derfor stadig stræbte efter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>