Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
I Samklang med dette dybe, djærve Kristenliv, som her
kommer til Orde, staa den Tids Kristus-Fremstillinger, der
have noget saa menneskeligt over sig, og som derved bære
saa tydelige Spor af Franciscus’ Prædiken. Særlig
karakteristisk i denne Henseende ere Billederne af Kristus som
spæd. Det er ganske betegnende, at han af denne Tids Mestre,
hvis Kristendoms Ægthed ingen Forsker har draget i Tvivl,
bliver fremstillet som et Barn, der ganske vist fra Fødselen
bærer Præg af at være »den, i hvem Gud har villet, at al
Fylde skulde bo«, men som paa den anden Side øjensynlig
er født med Smerte og i Lighed med andre Børn maa søge
sin Næring hos sin Moder, der i det hele er fremstillet
som Moder og ikke som Jomfru, medens den senere Tids,
Høj-Renaissancens, Kunst, hvis Kristendoms Ægthed med
rette er bleven draget i Tvivl, mest har taget Sigte paa
Jomfrufødslen og den ubesmittede Undfangelse; man tænke
paa Rafaels sixtinske Madonna eller paa Robbias og
Correggios Fremstillinger af Kristusbarnet, tilbedt af Jomfru
Marie, der paa ingen af disse Fremstillinger i mindste Maade
gjør Indtryk af at være hans Moder, da det jomfruelige saa
stærkt er understreget hos hende. Det kunde næsten synes,
som om de yngre have villet glemme eller gjøre Vold paa
deres Tvivl om og Misforstaaelse af hans Guddommelighed
og Betydning ved særlig at dvæle ved Beretningen om hans
overnaturlige Oprindelse, medens de gamle, for hvem han
var alt, og som have været saa stærkt betagne af det
guddommelige hos ham, have fundet særlig Glæde ved at drage
det rent menneskelige frem hos ham, som de gjærne vilde
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>