Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men denne Skare voxede hurtigt, saa han blev tvungen til
atter at bestige Prædikestolen. Hans Klosterkirke blev snart
for lille, saa han maatte forlægge sin Virksomhed til selve
Domkirken, der fyldtes af den lyttende Mængde.
Mer og mer traadte hans Uforfærdethed og Mægtighed
frem; djærvt dæmmede han op imod Tidens Strøm og
blottede hensynsløst dens Brøst, i dristige Fantasier skildrede
han Fremtidens Rædsler, og i mørke Profetier varslede
han den kommende Straf, og Folket sluttede sig mere og
mere til ham. Lorenzo og hans Tilhængere bleve
efterhaanden ret ilde berørte af Savonarolas Virksomhed og
opfordrede ham paa det kraftigste til Maadehold; det brød han
sig imidlertid intet om, og da de truede ham med Kirkens
Band, svarede han, at han skulde blive i Florens, medens
Lorenzo skulde komme til at forlade det. Hans brændende
Sjæl saa ind i Fremtiden, han varslede Lorenzos, Pavens og
Kongen af Neapels nærforestaaende Død, og hans Profetier
sloge til.
Han var stærk og ubøjelig og tog intet Hensyn til
Magthaverne. Da Lorenzo il magnifico laa paa sit Dødsleje,
bøjedes hans Sind mod Savonarola, og han ønskede, at
denne skulde give ham Absolution. Det fortælles, at
Savonarola nægtede at give ham den, da Lorenzo ikke vilde
opfylde den sidste af de tre Fordringer, han stillede som
Betingelse, nemlig levende Tro paa Guds Barmhjærtighed,
Tilbagegivelsen af uretfærdig erhvervet Gods og sluttelig
Gjenoprettelsen af Florens’ Frihed.
Med Lorenzos Død brød Urolighederne ind over Florens
og hele Italien, thi hans Søn Piero, som fulgte efter ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>