- Project Runeberg -  Kunst og liv i det gamle Florens /
88

(1895) Author: Theodor Oppermann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

havde ikke hans Klogskab, og da han desuden i højere Grad
end Faderen var et uvederhæftigt Nydelsesmenneske, formaaede
han ikke at holde Orden i Florens og endnu mindre at
bilægge Stridigheder mellem de andre italienske Fyrster. Da
saa desuden Paven omtrent samtidig døde, og det utrolige
skete, at den grænsesløst ryggesløse Innocens VIII blev
efterfulgt af den endnu mere ugudelige og ryggesløse
Alexander VI, var det ikke at undres over, at Folket yderligere
sluttede sig til Savonarola, der stadig stod fast og urokkelig
og med usvækket Iver hudflettede Fyrsternes og
Gejstlighedens Synder og blottede Forholdene i Rom, og som
desuden ved Siden af sin utrættelige Stemmen mod Strømmen
og ved Siden af sine underlige Profetier, der i saa rigt
Maal sloge til, søgte at uddybe sine Tilhøreres
Kristendomsopfattelse. Han formanede dem saaledes til stadig at bære
Evangeliet hos sig, dog ikke Bogen, men dens Aand; han
viste Daarskaben ved at stole paa den kjøbte Aflad; Kristi
sande Bøger vare Apostlene og de hellige, og den sande
Læsen af dem var deres Efterfølgelse.

Over sin Prædikervirksomhed glemte Savonarola
imidlertid ikke at tage sig af S. Marco. Et Par Aar før Lorenzos
Død var han bleven valgt til dets Prior. Som saadan fik
han det grundigt reformeret, han gjenindførte Fattigdommen
blandt Brødrene og fik det ordnet saaledes, at disse skulde
ernære sig ved deres eget Arbejde. I sin Stilling som Prior
fik han tillige Lejlighed til at vise sig som en dygtig
Politiker, idet han fik gjennemført en Adskillelse mellem den
toskanske Dominicaner-Congregation og den lombardiske,
hvorved han opnaaede en betydelig større Selvstændighed for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 22 23:18:03 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/otiflorens/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free