- Project Runeberg -  Kunst og liv i det gamle Florens /
96

(1895) Author: Theodor Oppermann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

96

Dersom man nærmere vil karakterisere Savonarola, maa
man betegne ham som Dommer og Profet; som saadan
revsede han ubønhørlig Tidens Brøst og stemmede mod den
af al Magt. Han saa Fremtidens Ulykker og brugte dem
som Skræmmebilleder, han var klar over, at Elendigheden
stammede fra Kirken, og han havde de redeligste Hensigter
til at reformere den, men han saa ikke Ulykkens inderste
Aarsag. Han havde sin Opmærksomhed fæstet paa Kirkens
ydre Brøst, og han saa ikke, at det var Kjærnen, der var
angreben, at dens Lære efterhaanden var bleven tomme
Formler, der intet længere havde med Kristendommen at
gjøre. Hvor meget dette Fejlsyn skyldtes en Mangel hos
ham selv, og hvor meget det skyldtes Omstændighederne, er
vanskeligt at afgjøre. Havde han faaet mere Lejlighed til i
Ro at tænke over Forholdene, var han ikke saa stærkt bleven
revet med af den aktive Politik, vilde han maaske være
trængt dybere ind i Tingene. Det er i hvert Fald næppe
rigtigt, naar man har ment, at han i en væsentlig Grad har
bygget og levet paa den katolske Kirkes Madonnadyrkelse,
Retfærdiggjørelse ved gode Gjerninger og Cølibatets
Fortjenstlighed :-:); han har maaske theoretisk forsvaret disse
Lærdomme, i dybere Forstand levet paa dem har han
sandsynligvis ikke, han er i hvert Fald ikke død paa dem. I sine
Betragtninger over den 51. og 31. Salme, som han skrev i
Fængslet kort før sin Død, og i hvilke han giver et Indblik
i sin Sjæls Lønkammer, nævner han ikke Madonna, og hvad
Cølibatet angaar, saa omtaler han det et Sted i følgende
Forbindelse: han taler om Herrens mange Veje og Bud, som

*) Dr. Fredrik Nielsen: Haandbog i Kirkens Historie. Bind II. S. 1080.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 22 23:18:03 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/otiflorens/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free