- Project Runeberg -  Kunst og liv i det gamle Florens /
97

(1895) Author: Theodor Oppermann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

97

alle ende i én Vej, og denne ene er Kjærligheden, der
forbinder de troendes Sjæle saa inderligt, at de blive som ét
Hjærte og ét Sind i Herren, om der end er forskjellige Veje
og Livsbaner, thi Præsten følger én, Munken en anden,
Betlere en tredje, gifte én, ugifte og afholdende en anden,
fromme Jomfruer en tredje, Fyrster én, Lærere en anden,
kort: hver Stand har sin Vej, ad hvilken den vandrer mod
sit himmelske Fædreland*). Men i dette er der intet om
Cølibatets Fortjenstlighed. Hvad endelig de gode
Gjerninger angaar, saa træder netop dér hans Storhed frem;
man føler nemlig gjennem disse Betragtninger, at han har
været en Mand, der af al sin Kraft har stræbt at være et
godt Menneske, men som har erkjendt, at om han nogen
Gang har gjort noget godt, saa er det ikke hans Fortjeneste,
saa er det Guds Ledelse, han kan takke derfor; han føler
sig som en elendig Synder, som bygger sit Haab om Naade
paa Kristi mange Forsikringer om Guds Barmhjærtighed mod
den angrende. Hvad Luther, Zwingli og de andre
Reformatorer møntede ud, det dæmrede hos Savonarola; men vel at
mærke, det kun dæmrede hos ham, trods al hans mægtige
Villen og Energi var han en negativ Natur. Sammenligner
man ham med Franciscus, træder dette tydeligt frem. Medens
denne brød nye Baner, viste nye Veje, talte for det gode
og i Naturen fandt Vejen til en dybere Gudserkjendelse, saa
fandt Savonarola ikke de nye Veje, han talte mindre for det
gode end mod det onde, og han frygtede Naturen, idet han
var bange for, at den skulde lede hans Tanke bort fra Gud.

*) Savonarolas Betragtninger over den 51. og 31. Salme, ved M. Th.
W61-dike. S* 59.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed May 22 23:18:03 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/otiflorens/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free