- Project Runeberg -  Thorvaldsen / I Rom og i Kjøbenhavn 1819-1844 /
101

(1924-1930) Author: Theodor Oppermann
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 101 —

Kunstskatte var desuden langt mere omfattende end Canovas
og krævede en større Bygning. Foruden sine egne Værker —
nogle Marmorarbejder, de originale Modeller, Skitser og Teg-
ninger — ejede han værdifulde Samlinger af Malerier, Teg-
ninger, Antikviteter, Bøger, Kobberstik og Afstøbninger. Han
kunde tænke sig at skænke Kjøbenhavn denne herlige og kost-
bare Gave, men han maatte have Sikkerhed for, at Byen vilde
paatage sig de medfølgende store Forpligtelser.

I Thorvaldsens nærmeste Omgangskreds synes man ikke at
have erkendt de Vanskeligheder, som her skulde overvindes.
Efterhaanden som Museumstanken tog Form, pressede hans
Venner paa for at faa ham til at tage sin endelige Bestemmelse.
De stod som Regel ganske uforstaaende overfor hans Nølen,
hans Trækken Sagen i Langdrag. De forstod ikke, at en for
hastig Slaaen til kunde forkvakle Løsningen. I Virkeligheden
var Thorvaldsens Fremgangsmaade, selv om den ikke kan staa
for en skolet Diplomats og Politikers Kritik, særdeles praktisk
og førte faktisk til et værdifuldt Resultat.

Han gik langsomt til Værks, følte sig frem for at faa noget at
vide om, hvorvidt der i hans fjerne Fædreland var en saa po-
sitiv Interesse for hans Kunst og hans Samlinger, at der kunde
regnes med den fornødne Offervillighed. Der maatte i al Stil-
færdighed slaas til Lyd for Sagen. Venner og Bekendte skulde
vide, at han for Alvor tænkte paa at træffe vidtrækkende Dispo-
sitioner, I denne Belysning maa det ses, at han i 1827 raad-
førte sig med forskellige Mænd i sin Omgangskreds, om han
ikke burde erhverve det til Salg værende Palazzo Giraud i Borgo
Nuovo, for dér at installere sine Samlinger. Disse Overvejelser
har neppe været helt alvorligt ment. Selv har han sikkert været
klar over, at det, at skænke sine Samlinger og Kunstværker til
Byen Rom, vilde være noget i Retning af at byde Bagerbørn
Hvedebrød. En lille Episode er i saa Henseende. oplysende. I
1822 var Zoologen Henrik Krøyer i Rom. Da han besøgte Thor-
valdsen for at tage Afsked, viste Thorvaldsen ham sin Gemme-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:18:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/otthorvald/3/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free