Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 102 —
samling. Krøyer kom da til at buse ud med følgende, efter
hans egen Opfattelse noget uhøviske Bemærkning: »Ja, disse
Smaasager er gode nok i deres Slags, og man vilde vistnok i
et Land som Danmark, der er saa fattigt paa Konstskatte, sætte
Pris paa dem, men her i Rom, hvor der er en saa overvældende
Fylde af de ypperligste Konstværker, der føler man mindre for
dem«. Thorvaldsen tog absolut ikke denne aabenhjertige Ud-
talelse ilde op. Den rummede en Sandhed, som han gerne saa
konstateret.
Allerede i Begyndelsen af 1828 havde Forhandlingerne om
Købet af Palazzo Giraud gjort deres Nytte. Et alvorligt Ønske
om, at Thorvaldsens Kunstskatte maatte blive bevarede for
Fædrelandet, begyndte at bundfælde sig. For Begivenhedernes
videre Udvikling var det et lykkeligt Tilfælde, at Thorvaldsens
udmærkede Ven, den højtansete Købmand Jørgen Knudtzon fra
Trondhjem, netop paa dette Tidspunkt besøgte Rom. Han skød
energisk til for at faa Thorvaldsen til at testamentere sine Sam-
linger til Danmark, og hans Autoritet vejede tungt i Vægtskaa-
len. Særdeles heldigt var det ogsaa, at en anden af Thorvald-
sens formaaende Venner, Grev Rantzau Breitenburg, omtrent
" samtidig kom til Rom. Thorvaldsen havde nu i Jørgen Knudt-
zons og sine andre Venners Tilskyndelser en passende Basis
for at tale med Grev Rantzau om sine testamentariske Planer.
Grev Rantzau erklærede straks, at Sagen maatte forelægges
Kongen, og at han, der stod Kongehuset nær, gerne vilde være
Mellemmand; desuden forudsagde han, at Thorvaldsens Ønsker
vilde blive mødt med den største Beredvillighed. Dette slog til.
Aaret efter kunde han, kort efter sin Tilbagekomst til Kjøben-
havn, skrive til Thorvaldsen, at Frederik VI havde ytret sin
Glæde ved Idéen og tilsagt den sin Støtte. Som en Art Bekræf-
telse herpaa. udnævntes Thorvaldsen den I1ste August 1829 til
Kommandør. Aaret efter, den 8de August 1830, opfyldte Thor-
valdsen sit Løfte og testamenterede »til Gavn for Konst og Viden-
skabelighed i Danmark« alle sine Kunstsager til Kjøbenhavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
