Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 103 —
Hans øvrige Formue skulde hensættes i Nationalbanken og
alene Renterne tilfalde hans Datter og hendes Afkom. Ved Slæg-
tens eventuelle Uddøen skulde Renterne komme Kunsten i Dan-
mark til Gode.
Hermed gik Museumssagen foreløbigt i Staa. Thorvaldsen
hørte intet om den fra Kjøbenhavn af den gode Grund, at der
intet blev foretaget til dens Fremme. Staten interesserede sig
for ham, gjorde Bestillinger hos ham og sørgede for, at han
valgtes til Direktør for Kunstakademiet; man ønskede, kort
sagt, at faa ham hjem. Han stillede sig imødekommende. Alt
i Breve fra Foraaret 1832 til Slotsbygningskommissionen og til
Prins Christian Frederik havde Thorvaldsen udtrykt sit Haab
om samme Efteraar at komme til Kjøbenhavn. I sin Iver for
at godtgøre sit gode Sindelag, haabede han dog mere, end han
kunde og vilde holde. Faa Maaneder i Forvejen havde han
begyndt Udførelsen af Maximilian af Bayerns Rytterstatue i
dens endelige Format. Det vilde saa at sige være umuligt for
ham at faa den fuldført i Sommerens Løb, saa at han kunde
rejse hjem om Efteraaret. At gøre dette, forinden Museums-
sagen var bragt i et betryggende Leje, har heller neppe været
hans Hensigt. Saalænge han var i Rom, var han paa den sikre
Side og havde desuden i Kong Ludwig af Bayern en virknings-
fuld Trumf i Baghaanden. Thi fra Kong Ludwig modtog Thor-
valdsen gentagende og fristende Opfordringer til at slaa sig ned
i Minchen; han stillede sig ikke afvisende, og lagde overfor
sine Landsmænd i Rom ikke Skjul herpaa, ja lod sig endog
forlyde med, at han, gennem sin Ven den bayerske Billed-
hugger Schwanthaler, havde ladet Kongen tilflyde et Forly-
dende om, at han kunde tænke sig at testamentere Minchen
sine Kunstskatte. Dette gik de Danske dernede paa Nerverne,
hvad der gav Anledning til, at Digteren Ludvig Bødtcher,
Thorvaldsens mangeaarige fortrolige Ven og Hjælper, tog et
for Museumssagen lykkeligt Initiativ. Han skrev i Septem-
ber 1833 til Konferensraad Jonas Collin, maaske den eneste;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>