Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
«Det ved du ikke noget om."
Jeg blev forskrækket over, hvad jeg havde
sagt — eller hvordan Henrik opfattet det.
Jeg havde slet ikke ment at sige noget, der
skulde referere sig direkte til Henrik og mig.
— Paa samme tid følte jeg et sterkt velbehag
ved saadan at glide udfor — uden at ha villet det.
Den følelse blev sterkere, mens Henrik sad
og saa paa mig, saa han glemte at ta sine øine
til sig — vi sad i halvmørket oppe paa altanen.
«Ser du," sagde Henrik ganske sagte —
9om jeg havde sagt, da du forlovet dig, at det
vilde gaa saan — du havde ikke villet tro paa
det, vel? Jeg tænkte det sommetider, det gaar
ikke, de er for forskjellige, men du var saa
lykkelig da, — du havde ikke hørt paa mig,
og jeg tænkte, det kan jo ligesaa gjerne gaa
godt. — Jeg syntes, det var daarligt at sige
det ogsaa — det havde det været ogsaa forresten.
— Du har været lykkelig ialfald."
«Det var vist bedre ikke at ha været det."
«Nei," sagde Henrik. — «Det er fattigt, du,
at maatte sige til sig selv, lykken, den har jeg
aldrig kjendt."
Jeg gik hen til ham.
«Stakkars Henrik — sagde jeg og strøg
nedover hans kind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
