Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
Jeg havde virkelig vondt af ham — og svært
stor sympati, naar han var saa bedrøvet for
min skyld.
Henrik greb pludselig haardt om mit haand
led — med en brændende hed haand. Saa
reiste han sig braat. Og mumlet noget, der
endte med godnat. Tog sin hat fra bordet og
løb. —
Jeg stod endnu helt spekulativ og saa efter
ham, da barnepigen kom og sagde, at Ingrid
var daarlig, jeg maatte komme ind. — Hun
kastet op, havde ondt i maven og skreg, og
da jeg havde faat stelt hende og sengen hendes
og stagget hende lidt, vilde hun ikke gi slip
paa mig — jeg skulde bære hende og bysse
hende, og hun vilde sove paa fanget mit.
Jeg sad med hende inde paa dagligstusofaen,
da jeg pludselig kvak til ; der var nogen udenfor
vinduet. Jeg lagde barnet, som sov nu, paa sofaen
og gik ud.
Det var Otto — jeg skalv i stemmen af
skræk og en meningsløs, skyldbevidst for
fjamselse.
Men kjære i alverden — staar du her?"
Tulla vaagnet og lod sig godt fornøiet bringe
tilsengs igjen af far. Otto kom ud igjen til
mig, som var blit staaende i den mørke have.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
