Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
saa følte jeg mig sikker paa, at enten jeg likte
det eller ikke, saa vilde livet jo aldrig mere
have ærinde til mig, uden gjennem Otto eller
barnene.
Saa opdaget jeg, at Henrik var forelsket i
m*g» Jeg blev virkelig ganske dum af overraskelse.
Og jeg saa, at for ham var jeg et menneske
for mig selv, ikke bare fru Oulie og mamman
til tre smaa Oulier. — Jeg begyndte at betragte
mig selv. — Jeg vidste nok, jeg var, hvad man
kalder en pen, ung frue. Men jeg tror igrunden
ikke, jeg tænkte større ved det — andet end,
at den unge pigen, der stod billeder af paa Ottos
skrivebord, hun var borte som sneen fra ifjor;
jeg var jo heller ikke uvidende om den ravage,
tre barselsenge havde anrettet paa mine yndig
heder. Nu opdaget jeg med en gang, naar jeg
speilet mig, snørt og stram, i en ny, lys
sommerkjole, med haaret høit opsat og krøllet,
at jeg var sandelig og virkelig baade ung og
vakker, trods de tre og tredve aar, tre barn og
en indsat hjørnetand.
Det begyndte med et frimureri mellem Henrik
og mig fra den aften — en melankolsk forstaael
sesfuld sympati. Fra min side har historien
igrunden aldrig havt noget at gjøre med erotik
eller kjærlighed. — Vore møder, vore ture
6 — Fru Marta Oulie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
