Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
sammen i skumringen, mine besøg hos ham,
hvor jeg merket faren, det utilladelige, sive
ind over os og gjøre luften tung, Henriks kjær
tegn — jeg begjærte intet af alt det for hans
skyld, men for min egen. — Jeg, jeg, jeg vilde
hyldes af hans øine og hænder og læber; det
kom ikke saadan, at jeg maatte gi mig selv hen
til den, der var blit min viljes herre — men
jeg vilde have ham, med hud og håar.
Det var en naturdrift, der brød op i mig,
raa og umættelig, og jeg lille tækkelige grosserer
frae, der gik saa pent og stille og passet mit
hus, blev i virkeligheden et ondt og farligt
skadedyr. — Det var ikke ret og slet — for
fængelighed, — noget inderligere, maaske det,
som er sjælen i forfængeligheden eller sjælens
forfængelighed.
Jeg tænkte ikke paa noget i verden uden
dette mit jeg. Mine barn — jeg syntes, det
var nok, naar jeg sørget for, at de fik mad og
klæder, og jeg var uden at skamme mig sammen
med min elsker to værelser fra der, hvor de
laa og sov. Henrik, ham tænkte jeg vel aller
mindst paa; igrunden brød jeg mig jo ikke mere
om ham end om speilet paa mit toiletskab.
For jeg tænkte aldrig paa, hvad han vel dog
maatte lide ved forholdet. Ganske vist var han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
