- Project Runeberg -  Paa Farten : Kjøbenhavnske Billeder i Blendramme /
22

(1884) [MARC] Author: Carl Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Udseende med det jammerlige Maleri paa Pibehovedet af en
grøn Jæger og en brun Hund.
De havde vel siddet der en Timestid, da de blev opmærk-
somme paa en af de Medrejsende, som for lidt siden var kom-
men op paa Dækket og nu vedblev at kredse om dem. Det var
en middelhøj, fyldig Herre, som fyldte endnu mere, fordi han til
Trods for Aarstiden var iført en elegant Skindpels; han havde
et rundt, alt andet end blegt Ansigt, der straalede af godt
Humør og saae saa gemytligt og jovialt ud, at man slet ikke
lagde Mærke til hans øvrige Skikkelse; en fin, bekvem Kejsehue
af et lidt lapset Udseende sad lidt paa Siden af Hovedet og
gav ham et letsindigt, glad forsorent Udseende, og de lange
Haar paa Pelskraven bævrede saa muntert i Vinden; der var
ligesom Liv over hele Figuren, man kom i godt Humør af at
se paa ham. Postmesteren og Jens lod som sagt til i høj Grad
at tiltrække sig hans Opmærksomhed, snart betragtede han dem
fra den ene Side og snart fra den anden, og snart stod han
stille ved den modsatte Ræling og stirrede paa dem; især syntes
det dog at være Postmesteren, han interesserede sig for. Denne
saae ned ad sig, hver Gang den Fremmede betragtede ham, da
han antog, at der var et eller andet galt ved Paaklædningen;
da han imidlertid ikke selv kunde opdage nogen Fejl, og da
Jens, som han spurgte ad, ogsaa forsikrede, at alt var i Orden,
saae han over paa den Ubekjendte med et stivt Blik, som tyde-
lig sagde: jeg finder det højst upassende at staa saadan og
stirre paa et Menneske, man ikke kjender, men glor Du paa
mig, min gode Mand, saa glor jeg igjen paa Dig. Pludselig
tog den Fremmede en rask Beslutning og gik lige over mod
Postmesteren og spurgte med en meget stærk, men yderst vel-
— 22 —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:22:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paafarten/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free