Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 23 —
»Jo, det er saamænd!« svarede Postmesteren ligesaa vel-
villig.
»Kan Du ikke kjende mig igjen?«
»Nej . . . jo . . . jeg synes . . .«, stammede Astrup en
Del generet over ikke at kjende sin Dusbroder igjen, men til-
lige stolt over at kunne vise Jens, at han var saadan en kjendt
Personlighed, som havde saa mange Bekjendte, at han ikke kunde
huske dem alle.
»Du er s’gu en rar Fyr!« udbrød den Fremmede efter en
Pause, »ja, maa jeg saa præsentere Dig Peter . . .«
»Bonnesen!« supplerede Postmesteren, »nu ser jeg, hvem
det er! Ja, Du maa s’gu undskylde, men det var de store
Bakkenbarter, dem havde Du ikke, sidst vi saas, . . . Du ser
jo ud som en Storgrosserer.«
»Jeg har ogsaa slaaet mig paa Handelen,« svarede Bonne-
sen og rystede hjertelig Postmesterens Haand; »jeg rejser i
Kolonial og Yin.«
»Aa, Du er Handelsrejsende?«
»Ja! . . . Hør, det kan da umulig være en Sønneke, den
unge Mand, Du der har med?«
Postmesteren benægtede dette leende, fortalte, hvem Jens
var, og hvorhen de rejste, og Bonnesen trykkede strax Jens
venskabelig i Haanden.
De to Venner, der saa uformodet havde truffet hinanden,
begyndte nu at tale om gamle Dage, et Æmne, der aldrig er
videre lysteligt for Tilhørerne, og Jens vilde netop rejse sig
for at gaa, da Opvarteren kom og underrettede Herrerne om,
at Frokostbordet var dækket, og de tre Herrer fulgtes nu ad
ned i Spisesalonen.
Ved Frokosten opførte Bonnesen sig med den Kutine, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
