Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 24
er Handelsrejsende egen; ved et eneste Overblik saae han, hvad
der var paa Bordet, og lavede sig derefter sin Spiseseddel.
Astrup vilde helst spise af detaltsammen; det var virkelig
ogsaa saa længe siden, han havde set en saadan Opdækning,
at man ikke kunde fortænke ham deri. Da han imidlertid ind-
saa Umuligheden af at gjøre hvert enkelt Fad selv en nok saa
lille Visit, opgav han det for sit eget Vedkommende, men ind-
bød med stor Liberalitet Jens til et saadant Forsøg. Denne
sad i Begyndelsen meget genert og blev ved at spise løs af de
to nærmeste Assietter, og da Indholdet af den ene var marinerede
Sild og af den anden Stikkelsbærkompot, vilde det jo være ble-
vet en aparte Frokost, hvis ikke Postmesteren havde hjulpet ham ved,
hver Gang hans Tallerken var tom, at hviske: »Skal Du ikke have
noget af den Oxetunge, hvad? Prøv den! Eller lidt Aal i
Gelée, hvad siger Du til det? Du maa huske paa, det koster
lige meget, hvor meget Du spiser! Eller vil Du ikke smage
paa Koteletten, hvad, med Pickles til, Du skal tage af Blom-
kaalen i Glasset, det er det fineste. Du skal bare ikke genere
Dig! Ser Du, paa et Dampskib er der altid nok af alting;
saasnart et Fad bliver tomt, vips, snapper Opvarteren det og
kommer strax ind med det helt fuldt igjen.« Og Jens gjorde
ikke Opfordringerne til Skamme, han spiste og spiste, som kun
et Menneske paa en og tyve Aar kan gjøre.
Skibet var imidlertid kommet ud i rum Sø og begyndte at
rulle ikke saa lidt.
»Det skal Du ikke bryde Dig om, Jens!« sagde Post-
mesteren.
»Nej, mig generer det ikke.«
»Det var jo godt! Ja, mig heller ikke! Aa Gud, jeg
har sejlet saa meget i mine Dage; jeg mærker slet ikke noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>