Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253 —
vilde han antaste dem, og saa blev det umuligt at udelukke
ham fra Middagen.
Til Jens’ store Forbavselse — thi Jens var ikke i Tvivl
om, at Astrup havde set Søeborgs —■ ilede den lille Mand strax
afsted, hviskende til Jens: »Hvad var det for et Stykke. Du
vilde vide Besked om?«
De kom lykkelig og vel ind i den næste Stue, og Jens
spurgte Astrup om noget aldeles Ligegyldigt paa det første det
bedste Maleri. De havde kun staaet der en ganske kort Stund,
under hvilken de Begge skottede urolig hen til Døren for at
se, om Søeborgs ikke fulgte efter, og Astrup var just begyndt
paa en Forklaring om det paagjældende Maleri, da Frk. Pou-
line viste sig i Døren og raabte tilbage til Moderen og Søsteren:
»Jo vist saa, det er dem!«
De to Jyder gjorde sig saa smaa som muligt; thi de følte
godt, at det var dem, der var ment, og da den unge Pige
et Øjeblik vendte Ryggen til for at vinke ad de Andre,
svippede Jyderne som efter en fælles Aftale ud ad den anden
Dør.
De laante hinanden et stjaalent Øjekast og vilde just til
at fortælle hinanden en skrækkelig Løgn om, hvorfor de vare
løbne, da de saae Familien Søeborg skride igjennem det Væ-
relse, de havde forladt, og gaa løs paa det Sted, hvor de
for Øjeblikket stod, da de uden videre Forklaring flygtede
afsted.
Paa denne Maade gik det i nogen Tid fra den ene Stue
til den anden, ligesom det gaar i det ædle Spil »Hunden efter
Haren«, og tilsidst endte det med, at Jyderne uden at oppebie
Familien Søeborgs Ankomst flygtede fra det ene Værelse til det
andet uden at ænse de Slæb, de traadte itu, eller de Folk, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
