Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skubbede til Side, og endelig styrtede nedad Trapperne i Fir-
spring, som om de vare forfulgte af en Flok glubende Ulve.
Paa det sidste Stykke havde de forresten ikke behøvet at
skynde sig slet saa meget, thi Fru Søeborg havde allerede for
noget siden opgivet Forfølgelsen og var sunken om paa en
Sofa for at faa Vejret, som hun havde sat til i en eller anden
af Stuerne; vore Venner standsede ikke engang i Gaarden, men
først da de vare komne ud paa Kongens Nytorv.
»Der var . . . Der var Pokkers varmt deroppe!« stønnede
Astrup forlegen.
»Ja, skrækkeligt!« pustede Jens ligesaa genert.
»Jeg kunde ikke . . . kunde ikke holde ud at være der
længere.«
»Nej, jeg heller ikke!«
Det var al den Forklaring, de to snedige Skurke gav
hinanden, og Begge vare lige glade over, at den Anden ikke
udbad sig en ordentlig Besked om denne forunderlige Sortie.
De anvendte en halv Time til at trække frisk Luft paa
Gaderne og komme til Ro ovenpaa den udstaaede Forskrækkelse
og begav sig derpaa hjem til Pensionatet, hvor Astrup strax
begav sig ind paa sit Værelse for at paabegynde det elegante
Toilette, hvormed han agtede at overraske den søeborgske
Kreds.
Jens ventede rolig i fem Minutter paa sit Værelse, men
derpaa blev han saa nervøs og urolig, at han til sin Beroli-
gelse maatte begive sig ind til Sinding, der laa og dvaskede
paa sin Sofa ovenpaa den usædvanlige Anstrengelse af de to
Timers Undervisning.
»Hvad skal jeg gjøre?« spurgte Jens fortvivlet. »Jeg
— 254 —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
