Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
377 —
»Javel, som De har inviteret Postmesteren og Lunds-
gaardtil,« supplerede Sinding, da han mærkede, at Materialisten
ikke var istand til at fuldende Sætningen.
G-ottschalk skjænkede ikke den sidste Taler nogen Opmærk-
somhed, men tog Hatten af og saae fra Søeborg til Astrup med
saa hastige Hoveddrejninger, at den lange Haartjavs i Panden
slog ham om Ørene.
»Ja, kjære Ven,« sagde Postmesteren, »Du kan nok
huske . . .«
»Nej, jeg kan s’gu ikke!«
»Kan De ikke?« spurgte Sinding. »Kan De heller ikke
huske, De bad mig med?«
»Bad jeg ogsaa Dem?«
Gottschalk bevægede Hovedet fra den ene til den anden af
de indbudte Herrer med saa heftige Ryk, at Haartjavsen ding-
lede frem og tilbage som et Bundtmagerskilt i Stormvejr. Med
eet foregik der imidlertid en total Forandring med ham ; efter
pludselig at have holdt stille med Hovedet brast han ud i en
Skoggerlatter og sagde: »Aa, nu forstaar jeg det . . . den er
meget god! De vil bilde mig ind, at jeg inviterede Selskab sidst?
Nej, den gaar ikke: jeg fejlede ikke noget!«
»Jovist . . .« begyndte Astrup.
»Nej, jeg gjorde skam ikke! Jeg drak ovenikjøbet ingen
Snaps til Aftensmaden.«
»Aa, det er ikke det, jeg mener! Men Du kan da nok
huske, at Du foreslog, at vi og Jens skulde spise til Middag
sammen? . . . Det er naturligvis bare Løjer af Sinding og Bonne-
sen; dem bad Du ikke . . . Det var heller ikke ligefrem en
Invitation til os . . .«
»Jamen,« faldt Oxenthal ind, »saa er der vel Ingenting i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
