Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 878 —
Vejen for, at De kan være min Gjæst ligesom de Andre? Vel,
Hr. Gottschalk?«
»Ikke det bitterste!«
»Brillant! De har bare at møde ved Øresundsdamperen
Klokken halvfire.«
»Den er hørt!«
Alle jublede over dette Eesultat med Undtagelse af Post-
mesteren, der sank sammen som en General efter et tabt Slag
og forholdt sig tavs hele Eesten af Kjøreturen.
Ved Højbro steg Selskabet ud og skiltes ad i forskjellige
Hold for at begive sig hjem til de respektive Kjødgryder; men
paa Hjemvejen herfra kunde Frk. Fangel ikke blive træt af for
Astrup at rose Oxenthals Elskværdighed og alle mulige gode
Egenskaber og dadle de afskyelige Folk, der uden at kjende
noget til ham paa det nedrigste bagtalte denne herlige unge
Mand, uden at det dog lykkedes hende at faa Postmesteren til
at gaa ud af sit gode Skind af Jalousi, hvad hun egentlig havde
haabet, han vilde.
Efter Middagen trak vor lille Ven sig strax tilbage paa
sit Værelse under Paaskud af at trænge til en lille Lur, men
i Virkeligheden for at tænke over Situationen; thi han var
bleven alvorlig forskrækket over den Fart, hvormed Forholdet
mellem Pouline og Jens syntes at udvikle sig.
Først trippede Astrup med hidsige Skridt op og ned i
Værelset, men paa Grund af de hyppige Vendinger, den knappe
Plads nødvendiggjorde, var alt, hvad han opnaaede, efter fem
Minutters Forløb at blive saa svimmel, at han nødtes til at
sætte sig i Sofaen. Forgjæves anstrengte han sin Hjerne, han
fik den ene Ide efter den anden, men ved nærmere Eftertanke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
