Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Udrustning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
falder dog for os nordmænd som det naturligste, vi, som
fra gammel tid af er vante til skikjælken.
Dette er en liden slæde, som hviler paa brede,
skilignende meier, og som i mange bygder i Norge anvendes
meget af skiløbere saavel i skogen som paa fjeldet til at
føre frem læs af hø, ved og lignende paa. Den trækkes
gjerne ved et taug, men styres ved en stang, som er fæstet
paa siden, og som især er nødvendig for at holde kjælken
fra at rende i hælene paa skiløberen, naar det i susende
fart gaar udfor bakke.
Skikjælken er udenfor Norge udbredt over Sverige,
Finland, lige til det østlige Sibirien.[1]
Det var den norske skikjælke, som stod for mig under
konstruktionen af den, som anvendtes af os. Denne
forbandt de egenskaber, som bør sættes høiest hos en
træk-kjælke, den var sterk, let, flød godt ovenpaa og gled let
paa sneen i al slags føre.
Foruden den norske skikjælke havde ogsaa den slæde,
som staar beskrevet i beretningen om Greely-ekspeditionen [2],
og som anvendtes af den ekspedition, der gjenfandt Greely,
for en liden del tjent mig som mønster.
Til forfærdigelsen af skikjælkerne fandt jeg en meget
dygtig og samvittighedsfuld mand i snedker Christiansen,
nu bosat i Næs i Telemarken. Han sparede intet for at
efterkomme mine ønsker og for at skaffe det mest udsøgte
materiale.
Det var først efter talrige forandringer og forsøg, bl. a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
