Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Skiløbningen, dens historie og udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om kong Harald og Toke, lader han kongen prale af sin
dygtighed «i den kunst, hvorved finnerne (lapperne) iler
over snedækte styrtninger». I den islandske lovsamling
«Graagaasen» (c. 1250) hedder det bl. a., at den fredløse
skal drives saa langt, «som finnen (lappen) løber paa sine
ski, furuen vokser, og ørnen flyver paa en vaardag med
medvind under begge vingerne.» Dette er tydeligvis en
ældre norsk lovformular, som er optaget paa Island.
Der kunde endnu fra vore sagaer anføres mere om
lappernes skiløb, men af hvad der her er gjengivet, tror
jeg, det allerede maa fremgaa, at i Norge har lapperne
først indført skierne.
Ifølge Storm kan vi med sikkerhed sige, at allerede
i det 10de aarhundrede var skiløbning øvet i Norge,
ialfald i Nordland og rimeligvis overalt i fjeldbygderne
nordenfjelds, maaske ogsaa paa Oplandene. I en række
skaldedigte fra 10de aarhundrede bruges skið og öndurr
{det er ski betrukne med skind) i poetiske billeder, der
sammenligner skibets seilads over havet med skiernes
skriden. Guthorm Sindre paa Haakon den godes tid
kalder f. eks. skibet «svane-vangens (ɔ: havets) ski». Dette
viser jo tydelig, at brugen af ski maatte være almindelig
kjendt; thi ellers vilde slige billeder ikke forstaaes. Endnu
vigtigere er, at ski-idrætten havde faaet sine repræsentanter
blandt guderne. Nordlændingen Eyvind Skaldespilder (fra
Helgeland) kalder i et digt fra omkring 990 Thasses datter
Skade for «öndur-dís» (det er skigudinden), og islændingen
Einar Skaaleglam, der omkring 980 digtede et hædersdigt
til Haakon Jarl paa Lade, giver Ullr tilnavnet : «Aanderguden»,
(õndur-jálkr, egentlig aandrernes-Odin). Merkes
kan ogsaa, at Skade er af jotun-æt; betænker man, at
nordmændene hyppig slog lapper og trold sammen, saa ligger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
