Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Skiløbningen, dens historie og udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Til krigsbrug har skierne ofte været anvendte i
Skandinavien. Dette er jo ikke mere, end det kan ventes,
thi det er en selvfølge, at ski under vinterfelttog maa
frembyde en stor fordel.
Olaus Magni afbilder paa sit berømte kart over
norden fra 1539 finmarkingerne førende krig paa ski med
helsingerne paa kong Frodes tid.
Den første, som har bragt dem ind i krigshistorien,
er efter al sandsynlighed kong Sverre, og det geraader
hans feltherretalent til megen ære, at han har vidst at
benytte sig af dem og endog organiseret et skiløberkorps
blandt oplændingerne. I slaget ved Oslo, mars 1200, byder
kong Sverre ved mønstringen paa isen Paal Belte og hans
skare oplændinger at tage sine ski og skistokke, at stige
paa skierne og fare op paa Ryenbergene for at undersøge
modstandernes styrke[1]. Det er her tydeligt af ordene, at
denne skare er udrustet med ski til krigsbrug.
Efter den tid har skierne vistnok været anvendte ofte
af skandinaverne i krig. Men ogsaa her kommer undertiden
lapperne frem; jeg skal blot minde om hin lap i
Finmarken, som for en 400 aar siden — efter hvad der
fortælles — blev tvungen til at være veiviser over fjeldet
for et russefølge. Det var om natten, at han drog paa
ski med fakkel foran fienden, som kom kjørende efter i
pulke, trukne af ren. I lynende fart skar han i nattens
mørke mod en styrtning, renerne fulgte i fuldt firsprang
lige efter, og idet han selv gik foran og frivillig styrtede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
