Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Skiløbningen, dens historie og udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dette digt er i sin nuværende form af forholdsvis sen
datum, men stammer muligens fra 12te eller 13de aarhundrede.
I Rusland findes ski, foruden hos storrusser, letter og
tildels i Polen, hos samtlige finske folkeslag lige ned til
Volga. Hos permerne omtales de af Herberstein fra 1549
(Rerum moscov. commentaria).
I Asien findes ski udbredt over hele den nordlige del,
nordenfor det store steppe- og ørkendrag — hos samtlige
folkestammer. Ifølge hvad kaptein A. Jacobsen har med
delt mig, benyttes de hos golder, giljaker og ainoer
merkelig nok mest ved kjørsel paa hundeslæde[1]. Kojuren
(kusken) sidder skrævs over sin smale slæde og støtter
den med benene, hvorpaa han har ski.
Jacobsens kusk fortalte ham, at tunguserne undertiden
skulde benytte sig af ski paa den maade, at de staaende
paa sine ski lader sig trække af ren, idet de i den venstre
haand holder en læderrem, som er befestet til renen, mens
de styrer med den høire. Noget lignende skulde efter
den japanesiske tegning, som af Nordenskiöld gjengives i
Vega-reisen (b. II, side 107), ogsaa forekomme hos
ainoerne[2]. Efter hvad professor Friis har fortalt mig, skal
ogsaa lapperne undertiden anvende renen paa denne maade,
(han har givet en skildring deraf i sin bog «Laila»), men —
som man sagde ham — skulde det kun være de dygtigste
og mest udholdende skiløbere, som kan gjøre det kunststykke.
Som det vil sees, fører de oplysninger, litteraturen kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
