Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Skiløbningen, dens historie og udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den ene af disse grupper er væsentlig repræsenteret
hos samojederne ved Ob i ordene: tolds, tolð,
tolde og toldö[1], som vi gjenfinder i det goldiske sok-solta
eller suk-sylta og gjennem dette videre i de tungusiske ord
suk-sildæ og huk-sille, ja sandsynligvis endog i
Jenisei-ostjakernes a-sil. Solta kan være forandret til tolda og
dette atter til toldö, mens sylta er gaaet over til sildæ og
videre til sille og sil.
For at forklare, hvorledes de saa vidt adskilte stammer
ostjaksamojeder og tunguser har faaet det samme ord
for ski, føres vi atter tilbage til egnene omkring
Altai-bjergene og Baikal, idet alle samojeder antages tidligere at
være komne ad den vei til sine nuværende opholdssteder.
Den tredje hovedgruppe af skinavne er ordene sana
og hana hos burjæterne omkring Baikal-sjøen, sana hos de
halvsamojediske koibaler ved de saniske bjerge og taña
hos tassov-samojederne nær Obs munding[2]. For at finde
en forklaring paa, hvorledes disse ligeledes vidt adskilte
folk, som ogsaa tilhører to helt forskjellige folkestammer,
har faaet det samme skinavn, føres vi for tredje gang tilbage
til den samme egn, hvor jo burjæterne fremdeles bor.
Foruden de allerede omtalte navne for ski findes der
endnu hos de sibiriske folk nogle faa, som det synes,
mer isoleret staaende navne. Disse har det ikke været
muligt, ialfald ikke med nogen sikkerhed, at føre tilbage til
noget felles udspring, og vi skal derfor heller ikke her gaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
