Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Skiløbningen, dens historie og udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det ser i det hele ud, som de har faaet sin vigtigste
udvikling i Europa, hvor man vel ogsaa havde mindre
adgang til at faa skind, men et desto rigere udvalg af træ
til at lage gode «bare ski» af[1].
Derved at man ophørte med skindet, som er tungt,
kunde man gjøre skien længere og derved give den en
større bæreflade, saa den sank mindre i og gled desto
lettere over sneen. I Skandinavien og isærdeleshed i Norge
har denne skiform naaet sin høieste udvikling, og sætter
man det at glide over sneen og komme frem som den
vigtigste egenskab, da maa vistnok denne form ansees for
den fuldkomneste.
For at give et kort overblik over skiens
udviklingshistorie, saaledes som vi paa grundlag af det ovenfor
fremstillede opfatter den, kan følgende stamtræ opstilles:
ikke-skindklædte ski (27:1)
|
aandrer (18:1)
|
tungusski (9:1) indianske snesko
| |
aflange skindklædte plader vidjeplader, truger
\___________________________________|
runde træplader.
Jeg har troet at burde give skierne og deres historie
en saa udførlig behandling, som her er gjort, ikke blot
fordi det er første gang, de i større udstrækning er benyttede
videnskabens tjeneste, eller fordi hele Grønlands-ekspeditionen
var planlagt paa og blev gjennemført ved dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
