Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Ombord i „Jason”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det derfor til alles tilfredshed at gaa ud af isen og sætte
kurs vestefter mod Grønland.
Den dag og den følgende toges dog endnu nogle sæl
— alt ialt vel 100 —, som vi gik langs iskanten.
Om natten mellem den 14de og 15de juli havde
styrmanden seet land, ligesaa om morgenen, og da skulde det
ikke have været saa meget langt af. Om formiddagen
var det taage, og vi vidste ikke, hvor nær vi var komne.
Vor bagage bares paa dæk, og alt gjordes færdigt for
afreise.
Mens jeg ved middagstiden sad nede og skrev breve
til Europa, hørtes fra dækket det magiske ord «land»! Jeg
sprang op. Foran mig under taagehvælvet laa Grønland
solbelyst. Det var atter landet ved Ingolfs fjeld.
Vi var vel omkring en 8 mil fra det. Da vi kunde
se is forud, sattes kurs sydefter, idet vi nærmede os mer
og mer.
Paa veien sydefter kom vi forbi flere mægtige isfjeld.
Paa et par af dem saaes stene og grus. Naar man faar
øie paa disse kolosser langt borte, ser de ud som hele
landstrækninger, og flere gange hændte det, at man
ombord tog dem for øer, som vi havde forud. Længere syd
ved Kap Dan stod især mange, af disse iskjæmper paa
grund.
Der blev intet af landgang den dag og heller ikke
den følgende; isbeltet var mellem 4 og 5 mil bredt, det
var bedre at se paa forholdene længere syd.
Den 16de passeredes Kap Dan, som med sin runde
kuppelform var let kjendelig. Isen laa endnu vel langt af
land, isbeltet var endnu omkring 4 mil bredt. Længere
vest saa det imidlertid paa den blaa luft over isen ud til,
at en dyb bugt skar sig ind mod landet. Vi satte vort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>