Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Mod land, Drift i isen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
beredte sig til døden.» — Som Balto engang længe efter
betroede mig, havde de dernede i baaden udgydt sig for
hverandre og fældt sine modige taarer, bittert bebreidende
sig selv og andre, at de nogensinde havde forladt den
hjemlige arne. Det var ikke at undres paa, at de var rædde,
for dem var det hele ukjendt.
«Det er et herligt veir med stegende solskin, saa
snebrillerne maa tages i anvendelse. Solen benyttes til at
tage en stedlinjeobservation, og ved peiling af landet
bestemmes vort sted til at være: 65° 8’ n. b. og 38° 20’ v.
1., altsaa 30 minuter (7 1/2 mil) fra Sermilik-fjordens munding
og 23 til 25 minuter (omtr. 6 mil) fra nærmeste land.
«Middagsmaden lages istand som vanlig, kun bestemmes,
at der i anledning omstændighederne skal koges ertesuppe;
den flothed at koge noget har vi nemlig hidtil ikke tilladt
os. Under kogningen af suppen tiltager imidlertid rullingen
saa voldsomt, at kogeapparatet flere gange holder paa at
bli kastet overende. Middagen nydes for lappernes ved
kommende i dyb taushed, de andre prater og skjemter
imidlertid som vanlig, og rullingens voldsomme stød kunde
ofte give anledning til vitser, som dog ikke syntes at falde
i god jord hos lapperne; de mente, at nu var ikke rette
tid og sted at spøge.
«Fra den høieste top paa vort isflag sees ganske tydelig,
hvorledes isflagene derude spyles helt over af
brændingen, medens skumsprøiten kastes som hvide skyer høit
mod den blaa luft; neppe kan noget levende væsen der
holde sig fast paa isen. Det synes uundgaaeligt, vi skal
derud; vort flag er dog tykt, vi haaber, det vil holde ud
en stund, og vi agter ikke at forlade det, før vi maa;
men naar saa skal være, og vi ikke længer kan klore os
fast, saa faar vi søge som sidste udvei at sætte baadene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>