Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Mod land, Drift i isen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dine solskinsminder fra fjeldet har vistnok ikke mange at
se tilbage paa.
«Men ogsaa her skinner solen, og det ligesaa mildt og
fredelig som nogensteds ned paa det rullende hav og den
tordnende brænding, som bruser rundt om os. Kvelden
er herlig; lige rød som igaar synker solen, sættende vest
himlen i brand og sendende land, is og sjø et langt glødende
afskedskys, førend den svinder bag indlandsisens
rand; — ingen vind rører sig, havfladen ruller blank-gul
som et skjold under kveldshimmelen indover mod os.
Uvilkaarlig kom de første linjer af den gamle velkjendte sang
mig i minde:
«Havet er skjønt, naar det roligen hvælver
staalblanke skjold over vikingers grav.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>