- Project Runeberg -  Paa ski over Grønland : en skildring af Den norske Grønlands-ekspedition 1888-89 /
231

(1890) [MARC] [MARC] Author: Fridtjof Nansen With: Andreas Bloch, Thorolf Holmboe, Eivind Nielsen, Erik Werenskiold - Tema: Exploration, Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Endnu drivende

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


«22de juli. Om natten kommer taagen og skjuler alt
for os, vi ved intet om, hvorhen vi driver, kun brændingen
høres lige sterk som før; ud paa natten synes den dog at
høres mindre, og rullingen i isen aftager noget.

«Taagen vedvarer hele dagen ligesom rullingen. Ved
middag klarner det dog saa meget oppe i «pullen» (som
vi udtrykker os, sammenlignende himmelen med en hattepul,
det vil altsaa sige, nær zenit), at jeg med en vandpyt
paa isflaget som kunstig horisont, kan tage en
breddeobservation. Vi er allerede paa 64° 18’ n. b., en pen
fart sydefter. Siden iforgaars middag er vi drevne over
en breddegrad (15 mil).

«Da isen i løbet af formiddagen er slaknet noget, forsøges
en tom baad i issørpen mellem flagene; vi kan avansere,
men yderst langsomt, bedre at spare paa kræfterne
nu, da vi i taagen ikke kan se, hvor vi bør arbeide frem,
— muligens vil snart en god udsigt til at naa land melde
sig og lægge beslag paa alle vore kræfter.

«Paa eftermiddagen klarner det, vi er muligens komne
land noget nærmere. Et svagt vindpust fra misvisende
nord til ost (retvisende omtr. vest til nord) merkes, vi
haaber, det vil tiltage og «skiltre» isen; men rullingen
vedvarer endnu. Hvad vi trængte, vilde være en sterk storm
fra land, den vilde dræbe den rulling, som nu staar paa
og holder isen sammen, og vilde bringe denne til at sige
udover, saa vi kunde komme frem mellem flagene.

«Mange store sæl (klapmyts) sees nu omkring os liggende
paa flagene, mange dukker op med sine store, runde
hoveder i klarerne lige ved os for forundrede at stirre paa
den nye slags isboere, som er ankomne, og saa, under
tiden med et plask atter at forsvinde. Dette sker daglig,
vi kunde med lethed skyde dem; men da vi ikke trænger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:24:24 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paaski/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free