Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Endnu drivende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hen til den, var den endnu ikke ganske død; i min zoologiske
iver vilde jeg benytte leiligheden til at gjøre iagttagelser
over øinenes farve, hættens form o. s. v. i levende
live, ting, som endnu ikke er nøiagtig kjendte. Mens jeg
var optaget heraf, baskede sælen sig udover mod kanten
af flaget, og førend vi tænkte derpaa, glider den i vandet.
I det samme den faldt, hug jeg en sælhakke i den, og
Sverdrup en baadshage; der blev nu et basketag mellem
den og os, vi søgte at holde dens hale og baglemmer
oppe, saa den ikke fik slag med dem i vandet, deri ligger
jo dens styrke, det lykkedes en stund, men den var sterk
i dødskampen. Da jeg ser, at tagene, vi har i den, er
daarlige, siger jeg til Sverdrup, at han skal tage bøssen
og skyde den; men han mener, han har bedre tag end jeg,
det var bedre, jeg gjorde det; i det samme glipper begges
tag, nogle kraftige slag med bagdelen og — farvel. Endel
slukørede stod vi igjen og saa dels ind i hverandres lange
ansigter, dels ned i det mørke dyb, hvor enkelte luftblærer
kom vimrende opefter for at briste paa overfladen, det var
dens sidste hilsen. Trods vi ingen nødvendig brug havde
for den, virkede det dog taalelig afkjølende at miste et
saa stort og stolt bytte paa en saa lumpen maade; Sverdrup
mente, det var den største sæl, han nogensinde havde
seet. Medfølende sjæle kan trøste sig med, at nogen lang
lidelse har den ikke havt, det var kun de sidste trækninger
i dødskampen; kuglen var vistnok af fint kaliber (9 mm.),
men havde rammet paa rette sted i hovedet.
«Ud paa kvelden blir vi stansede, vi er komne ind
i en usedvanlig ujevn og svær «kosis», som ligger aldeles
tæt, og hvor trækning af baaden vil være vanskelig. Teltet
bredes ud paa isen uden at slaaes, og soveposerne lægges
ovenpaa det, forat man kan være desto mere parat, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>