Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Nordover langs østkysten. Møde med eskimoer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den bedste tid var allerede gaaet, Udet var tilbage
af den korte grønlandske sommer; men endnu maatte
vi kunne række vestkysten, naar vi benyttede tiden vel,,
det gjaldt bare at hænge i, og hænge i gjorde vi.
Da vi endelig var færdige ved 5-tiden om eftermiddagen,
gik vi atter i baadene og drog nordefter langs
kysten.
Det første stykke gik det let, farvandet var nogenlunde
aabent; men da det lakkede mod kvelden, blev det værre,
isen blev tættere, og ofte maatte vi bryde os gjennem.
Undertiden traf vi dog paa lange aabne slakker, hvor vi
kunde ro raskt til. Rød sank solen bag fjeldene, natten
var stille og længselsfuld, dagen laa og drømte bag topper
og tinder. Nordefter gjennem isen arbeidede vi uopholdelig;
ved midnat var det vanskeligt at se, men naar
man gav nøie agt, kunde slakkerne og vandet skjelnes fra
isen ved gjenskinnet, som de gav af den gulrøde kveldshimmel.
Jeg længtede efter at komme nordover; thi vi havde
ikke langt igjen til den berygtede bræ Puisortok, hvor
kapt. Holm paa sin reise langs kysten i 1884 blev stanset
af is i hele 17 dage. Jeg tænkte mig muligheden af, at
drivisen fortrinsvis der blev presset mod landet af strømmen,
og at det var grunden til, at stedet var saa frygtet;
det stod da for mig som yderst vigtigt at naa did saa
tidlig som muligt for at kunne benytte første gunstige leilighed,
da isen var slak, til at komme forbi.
Ud paa natten kom vi op under forbjerget Kangek
eller Kap Rantzau; der blev isen saa tæt, at vi ikke længer
kunde bruge aarerne. For vor øks og vore lange baadshager
og brækstænger maatte den imidlertid give vei, og vi
kom stadig fremad. For at gjøre det endnu tungere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
