Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. En eskimoleir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med sig selv og den hele verden. Saa gik en anden
ud og kom ind med et lignende stykke sælskindrem, som
uddeltes til os paa samme vis; saa en tredje, og paa
denne maade fortsattes, indtil vi havde faaet 4 eller 5
stykker sælskindsrem hver. Stakkars mennesker, de gav
os det bedste de havde, og som de mente, vi kunde have
brug for; det var de forbausende sterke remme, som
bruges til at fæste fangeblæren til harpunspidsen med.
Efterat denne gavmildhed var udfoldet, sad vi en stund
og saa paa hverandre, jeg ventede, de skulde gjøre tegn
til, at de ønskede gjengjæld fra os. Efter en stund reiste
ogsaa ganske rigtig den første sig og kom frem med noget,
der tydeligvis gjemtes som et sjeldent klenodium; det
var intet mindre end en gammel, forrusten og klumpet
rifle med den underligste fremtoning af en hane, som endnu
var kommen mig for øie; den bestod af et stort stykke
jern, hvori der var et hul til at stikke fingeren ind i for
at spænde den. Som jeg senere erfarede, var dette en
rifle af den form, som sedvanlig anvendes paa Grønlands
vestkyst, og som er gjort specielt for brug i kajaken.
Efter at have vist os dette kuriosum med stor stolt
hed, og efterat vi pligtskyldigst havde lagt vor beundring
for dagen, betydedes vi med nogle betegnende fagter, at
han intet havde at putte i den. Jeg lod en stund, som
jeg ikke forstod hans mening; men da det ikke længere
gik, maatte jeg lade ham forstaa, at vi intet havde at give
ham dertil. Han satte en skuffet og bedrøvelig mine
op og gjemte atter riflen bort. Merkelig nok gjorde
ingen af de andre tegn til, at de ventede noget
vederlag, de var gjestfriheden og venligheden selv; men en
bagtanke havde de dog vel om at faa sine gaver betalt,
hvilket de selvfølgelig ogsaa fik den næste dag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
