Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Udviklingen af vor kundskab om Grønlands indlandsis og de tidligere forsøg paa at trænge ind paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde tabt sine Sye-Naale, kunde vi ikke faae noget lappet
om os, hvorfore vi bleve meget betuttede, dog trøstede vi
hverandre med Latter, naar vi betragtede de nøgne Tæer
fremkrybe af Støvlerne.»
Den følgende dag (6te) vendte de derfor hjemover, og
den 8de september om kvelden naaedes teltpladsen nede
ved fjorden, «og,» slutter Dalager, «kand jeg ikke her
forbigaae at melde, med hvilken synderlig Appetit jeg den
Aften udtømmede en hel Bouteille Portugis-Viin, hvorpaa
jeg sov hen indtil den anden Dag ved Middags-Tider. »
Dalager gir en beskrivelse af, hvad han saa derinde.
I denne udtaler han langt mindre frygt for at færdes over
indlandsisen, end mange af hans efterfølgere paa den har
havt lige til den seneste tid. Han siger bl. a.: «At give
ellers mit Betænkende over den store Iis-Plane, som
forhindrer os, at have Communication med Øster-Bøygden, da
i Henseende til Veyen, troer jeg, det er practicabel, efterdi
mig syntes at Iisfieldet er ikke nær saa farlig som man
har udraabt det for og ikke heller Sprekkerne saa dybe
som man har foregivet» o. s. v. Af andre grunde mener
han imidlertid, at det er en umulighed, han siger saaledes
senere: «men ikke desto mindre bliver det dog impracticabel at
reussere udi saadan Reyse, af disse Aarsager nemlig
at man ikke kand drage saa megen Mund-Portion med
sig, hvormed man til saadan Reyse billig burde være
forsynet; dernæst den ulidelige haarde Kulde, som jeg holder
næsten umueligt at nogen levende Creaturer kand respirere
udi ved idelige mange Nætter at campere paa Iisfieldet
o. s. v.» Her følger en ganske merkelig beskrivelse af
kulden, som var saa stor, at de, trods de alle var godt
klædte, og ingen af dem var «just meget kuldskier», saa
vilde dog lemmerne «ligesom straks sammenkrympes»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
