- Project Runeberg -  Paa ski over Grønland : en skildring af Den norske Grønlands-ekspedition 1888-89 /
431

(1890) [MARC] [MARC] Author: Fridtjof Nansen With: Andreas Bloch, Thorolf Holmboe, Eivind Nielsen, Erik Werenskiold - Tema: Exploration, Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Udviklingen af vor kundskab om Grønlands indlandsis og de tidligere forsøg paa at trænge ind paa den

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Den is, som befaredes under denne ekspedition, var
naar undtages den allerførste del af den, gjennemgaaende
meget jevn, ja endog jevnere end den, Nordenskiøld færdedes
over i 1883. Den havde endvidere ikke mange
sprækker og adskiller sig fra den sidstnævnte derved, at
den den største del af veien var dækket af tør sne, i
hvilken Peary, da han var længst inde, kunde støde sin
stav 6 fod ned. Dette har ogsaa i høi grad lettet reisen.

Desværre hviler Pearys længdeangivelse kun, som det
synes, paa nogle høideobservationer, foretagne med en let
reise-teodolit omkring middag en eneste dag, den 19de juli.
De udtryk, han bruger, er ikke ganske tydelige, han omtaler
blot «circummeridiane høider», («circummeridian sights»), og
det samme udtryk bruger ogsaa Maigaard i sin beretning.
Disse saakaldte «enkle middagshøider» er som bekjendt
meget usikre til længdebestemmelse. Som kronometer
benyttedes et lommeur (det medbragte kronometer var
gaat i staa), som Peary forsikrer skulde være meget
paalideligt; det fremgaar dog ikke, saavidt jeg har seet, af
hans beretning, at der foretoges observationer for at kontrollere
gangen senere ved kysten. Den opgivne afstand
af 100 engelske mil (160 km.) fra isranden tør saaledes ikke
ansees som fuldt nøiagtig. Noget, der muligens ogsaa
kunde tale derfor, er, at de dertil nødvendige dagsmarscher,
som af Maigaard opgives til delvis at have været 3 til
4 geografiske mil, synes vel store. Jeg ved af egen erfaring,
at det kan holde haardt nok at tilbagelægge en saa
lang strækning om dagen med en tung slæde opad en
omend svag stigning.[1]



[1] Hvorvidt høidebestemmelsen (7 525 engelske fod) er ganske nøiagtig, er vanskeligt at afgjøre, da den kun er gjort efter observationer,
tagne med et aneroidbarometer. Uagtet vi paa vor færd havde 3 udsøgte
gode aenroidbarometre; forfærdigede i London for øiemedet, saa vilde
vi dog, hvis vi ikke havde havt daglig kontrol med kogebarometret, have
anslaaet høiden meget for høit, (hvilket jeg ogsaa gjorde straks i mit
brev fra Godthaab til Etatsraad Gamél, da kogebarometerobservationerne
endnu ikke var udregnede). Merkværdig nok sank og steg
alle 3 barometre fuldstændig regelmæssig og overensstemmende med
hverandre og indtog, da vi atter naaede havfladen, en stand meget lig
den, de havde, da vi forlod østkysten. Det vil deraf sees, at man maa
være forsigtig med at tillægge observationer, foretagne udelukkende med
aneroidbarometre, for stort værd.

Den opgivne høide synes imidlertid, saafremt afstanden fra kysten
er rigtig, ingenlunde at være for høi. Vi havde allerede i en afstand
af 15 mil (110 klm.) fra øst- og 22 mil (160 klm.) fra vestkysten naaet
en saadan høide, og stigningsforholdene maa efter min mening forudsættes
at være henimod de samme mellem den 69de og 70de breddegrad.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:24:24 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paaski/0447.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free