Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Vi forandrer vor rute til Godthaab, — Nogle træk af klimatets og sneforholdenes karakter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sent paa kveld; den afstand, vi tilbagelagde paa dem, var
henimod 50 mil.
Veiret var omtrent under hele vor færd over indlandsisen
saavidt klart, at solen skinnede gjennem, og det var
ikke mange dagene, at det var fuldstændig overskyet.
Selv naar der faldt sne, hvilket ofte var tilfældet, var den
sjelden tættere, end at solen kunde skimtes. Sneen, som
faldt, var altid fin og lignede mer frossen taage, som kom
ned, end sne, saaledes som vi er vante til den i Europa;
det var netop, hvad vi paa enkelte kanter i Norge kjender
under navn af frostsne, og som dannes derved, at luftens
fugtighed falder direkte ned i fast form uden at danne
skyer.
Naar saa solen skinnede gjennem denne luft, fyldt med
faldende frostsne, dannede der sig altid ringe om den, og
disse saavel som bisole og akser gjennem solen til bisolene
o. s. v. var derfor, saa længe vi befandt os i Grønlands
indre, en næsten daglig foreteelse. Naar solen nærmede sig
himmelbrynet saa meget, at en del af ringen kom under
dette, da dannedes der gjerne kraftige bisole i de punkter,
hvor solringen skar snefladens rand, ligeledes dannedes der
en tilsvarende bisol paa denne ret under solen.
Kulden blev stadig sterkere og sterkere, efterhvert
som vi kom indefter. Solen havde dog, naar veiret var
nogenlunde klart, en sterk magt, og i middagstiden kunde
den en stund stege saa voldsomt, at varmen endog blev
generende. Den 31te august oplyser jeg saaledes blandt
andet i min dagbog, at solen stegte i de dage saa meget,
at den gjorde sneen vaad og kram, kjælkerne gled tungt,
og vi blev fugtige paa fødderne. Naar det saa atter frøs
paa, saasnart solen begyndte at synke, gled kjælkerne
vistnok glattere, men benene gik det daarlig med, og man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
