Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. En storm i det indre. — Vort huslige liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stormen herredømmet udenfor. Vi var den dag komne
et langt stykke frem, vi antog henimod 4 mil (det var dog
neppe mer end 2 1/2).
«Stormen rasede hele natten og blev mer og mer ren
østlig (retvisende). Just som jeg vaagnede den næste
morgen (7de september) og laa i halvsøvne, hørte jeg noget
springe istykker, det var den ene af bardunerne paa teltets
østre væg; vinden stod ret paa denne med en voldsomhed,
saa jeg hvert øieblik ventede at se den revne.
Ved hjælp af nogle paksække, stablede ovenpaa hverandre,
fik vi den nogenlunde afstivet, jeg frygtede dog endnu for,
at den skulde springe, og tænkte kun paa, hvad vi saa
skulde gjøre, naar snefokket kom lige ind i teltet til os.
Det blev vel ikke andet for end at krybe godt ned i
poserne og lade sig nedsne.
«Vi haabede dog paa, at det skulde bli bedre med
vinden, og imidlertid fik jeg tændt op og kogte lapskaus
og the, som gjorde godt i de sultne maver. Saa
blev vinden lidt bedre, og vi mente at kunne drage videre.
Vi riggede os til i uveirshyre og skulde ud for at sætte
seil, idag var det endelig seilevind, som forslog. Balto
var først færdig og krøb ud af teltdøren, hvilket ikke var
let arbeide, da den var stængt af en snefane. Det varede
ikke mange sekunder, før han kom hoppende ind igjen
med ansigt og klæder fulde af sne, aldeles forpustet,
vinden og snefokket havde taget veiret fra ham. Det første,
han sagde, da han kom sig saa pas, at han kunde snakke,
var, at «idag blir der ingen reis». Jeg stak hovedet ud
og indsaa for vel rigtigheden deraf, alt stod i raak.
«Vi maatte bli, hvor vi var; men teltet maatte støttes,
og mad maatte vi have hentet ind til os fra slæderne, før
vi blev sneede helt ned. Balto og Kristiansen skulde gaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
