Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. En storm i det indre. — Vort huslige liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vi lyttede med spændt forventning, det lod vente paa
sig, enkelte mente, at det dog muligens var slut; men
nei, der kom et svagt pust fra nordvest (retvisende), saa
for det ene vindstød sterkere end det andet hen over os,
og stormen brød løs endnu vældigere end før ret mod
teltdørsvæggen og fyldte hele luften inde hos os med
sneraak, som stod ind af alle aabninger. Balto skulde
nytte øieblikket og var just ude for at fylde sne paa
kogeapparatet; men han havde sin nød med at finde tilbage
til os.
«Nu var gode raad dyre, den væg var den svageste,
og derfor sørgede vi altid for at vende den fra
vinden. Ved hjælp af ski, skistave, indianertruger og
uldtøi blev den dog nogenlunde sterk og døraabningen saa
pas tæt, at der var udholdeligt; men vi sad der nu som
mus i en fælde, alle aabninger var stængte, ud kunde vi
ikke komme, om det var aldrig saa nødvendigt.
«Imidlertid gjorde vi os livet saa behageligt som muligt,
kogte kaffe — hvilket, som ovenfor omtalt, var afskaffet
til dagligt brug — krøb i vore poser, og de røgende fik
til trøst for uveiret en pibe tobak.
Kun Ravna var trods kaffeen den hele tid ulykkelig.
Jeg søgte at trøste ham, men han sagde: «Jeg gammel
fjeldlap, jeg kjende godt, naar det kommer snestorm paa
fjeld i september maane, da holde længe ved,» og derved
blev han staaende, trods alle forestillinger.»
Da vi vaagnede den næste morgen (8de september),
var vinden løiet saa meget af, at vi kunde fortsætte; men
det var ingen let sag at komme ud, vi maatte grave os
gjennem sneen, som havde dækket teltet, saa bare mønet
stak op. Til kjælkerne saa vi omtrent intet, og vi havde
meget arbeide, før vi fik dem frem og kom saa meget i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
