Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Seilads over indlandsisen. — Land! Land! — Den første drik vand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den 17de september var det netop 2-maanedersdagen,
efterat vi forlod «Jason». Det traf sig netop saa, at der
den morgen skulde uddeles smørvegt, en af de
glædeligste begivenheder under vort indlandsliv, og da theen
med sukker i blev skjænket rundt paa sengen, var stemningen
meget belivet. Det var ogsaa første nat paa lang
tid, at der ikke hang tykt rim paa indsiden af teltvæggene.
Mens vi spiste vor frokost, blev man ikke lidet forundret
ved pludselig at høre fuglekvidder udenfra; snart
ophørte det atter, og man var ikke ganske sikker paa, at
det var saa. Men som vi ved ét-tiden efter middag drog
frem, fik vi pludselig høre fuglekvidder i luften, vi stansede
og saa nu en snespurv komme flyvende efter os; den omkredsede
os flere gange og gjorde synlig tilsprang til at
sætte sig paa vore slæder, men den turde ikke ganske og
slog sig ned paa sneen tæt ved os og fløi snart atter, hele
tiden muntert kvidrende.
Hvor kjærkommen var ikke denne lille spurv os; det
var en venlig hilsen fra land, som vi nu følte maatte være
nær, og hvis man troede paa gode engle, saa vilde man
sikkert antage disse to snespurve, den, som bød os farvel
fra østkysten, og den, som bød os velkommen her, for
saadanne; og velsignet være de for deres muntre kvidren,
den satte liv i os alle, og med fornyede kræfter drog vi fortrøstningsfulde
videre, uagtet vi den dag ikke fik nogen
sterk skraaning udover. Den følgende dag (18de september)
blev det dog i saa henseende betydelig bedre.
Det blev ogsaa stadig mildere, og vi syntes nu, livet
begyndte at bli lyst.
Den kveld kom der vind fra sydost, og jeg fik haab
om, at vi endelig engang skulde faa gunstig seilevind; vi
havde længe nok ventet paa den med længsel trods Baltos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
