Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Seilads over indlandsisen. — Land! Land! — Den første drik vand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
flere dage derfor. Havde vi holdt den oprindelig bestemte
kurs, kunde vi sandsynligvis have seilet lige ned paa landet.
Med sydlig kurs drog vi nu afsted. Ud paa eftermiddagen
kom vi oppe paa en høideryg ind mellem saa
forfærdelige sprækker, at vi var glade ved at drage unda
og sydover saa hurtig som muligt. Her kom vi ned paa
taalelig jevn is i bunden af en dal mellem to rygge, som
paa alle kanter var gjennemfurede af sprækker. Dalen
snævredes til forover, og vi kom tilslut frem i en slugt,
hvor de 2 rygge næsten mødtes, og hvor der var et sterkt
fald udover med en uhyggelig sønderreven is. Her saa
det omtrent ufremkommeligt ud, og det kunde ikke nytte
at rykke længere frem i dette usigtbare veir, ingen vidste,
om vi ikke allerede havde gaaet for langt.
Det bestemtes da, at Ravna, Balto og Dietrichson
skulde slaa telt, mens Kristiansen, Sverdrup og jeg i
mellemtiden tog en vandring ned i den ujevne is for at se, om
der var fremkomst. Balto, som var udnævnt til underkok,
fik endvidere ordre til at sætte kogeapparatet «i sving»,
koge god varm ertesuppe og have varmt vand i det øverste
kar, saa vi efter maden kunde faa os en citrontoddy, og
alt dette maatte han have færdigt, til vi kom tilbage.
Vi tre, som skulde gaa, fik snart alpetauget bundet
om livet paa os og drog saa ivei nedigjennem. Isen var
usedvanlig slem og tung, det var skarpe iskanter og kløfter
alt ihop, men den var dog ikke farlig, da kløfterne som
regel ikke var dybe.
Stor var min forbauselse, da vi havde gaaet et stykke,
og jeg fik øie paa en liden mørk flade nede imellem nogle
snedækte isrygge. Det saa livagtig ud, som det var vand;
men det kunde jo ogsaa være is, og jeg sagde derfor intet
til de andre. Men da jeg kom derhen, stak staven deri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
