Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. De fire efterladtes oplevelser i Austmannadalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var temmelig elastiske, og at vore tanker i disse dage i
en væsentlig grad dreiede sig om maden; men dette maa
dog være tilgiveligt, naar man erindrer, at vi var saa
forsultne, at vi aldrig havde følelsen af at være mætte, selv
naar vi havde spist saa meget, at vi ikke magtede mere.»
«Fra den tid af», siger Balto, «blev det bedre dage,
vi begyndte at glemme den haarde reise, som vi havde
udholdt, nemlig hunger, tørst, frysen, tristhed i isen.»
Den følgende dag hentede grønlænderne resten af
renen, og de fik nu nok af kjød. Dietrichson fortæller
ogsaa, at Peter forærede dem en rype, han havde skudt;
«dog tog han først indvoldene ud, som vi troede for at
rense den for os; men til vor store forferdelse fortærede
han dem, og de lod til at smage ham udmerket.»
Der gik endnu flere dage, uden at der saaes noget til
baadene; der var merkelig nok godt veir inde hos dem i
fjorden, mens der var uveir udenfor.
«Endelig kl. 7 om morgenen den 11te oktober», siger
Dietrichson, «vækkedes vi af vor gode søvn ved lyden af
flere skud. Vi anede straks, hvad det var, sprang derfor
ud af soveposerne, greb gevær og en patron, stak hovedet
ud gjennem teltdøren og fyrede i luften som svar paa
tiltale. I en fart havde vi klæderne paa og stod nu uden
for teltdøren, speidende efter de fremmede. «Der er de»,
lød det, og op af en foranliggende skraaning stak nu det
ene grønlænderhoved efter det andet, det forekom os rent
at myldre frem. Mænd og kvinder, ialt 14 individer,
nærmede sig under ivrig passiar og fremdeles affyrende sine
geværer. Komne op til os, traadte en af dem, ved navn
Terkel, frem og forklarede paa halvt dansk, halvt
grønlandsk, at de var komne med to baade for at hente os.»
— — — «Leiren havde vi nu brudt mange gange, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
