Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Dagbogsoptegnelser fra Sardlok og Kangek
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kommer søkkestenen, endnu et tag — og et vældigt kveitehoved
stikker op af sjøen med en kjæft og to øine saa svære, at en
kunde bli ræd dem. Man griber træklubben, som ligger bagpaa
kajaken, og giver den muligens et par voldsomme slag
over hjernen. Men med et fortvilet slag faar den hovedet
under vandet, og i lynende fart bærer det atter tilbunds, og
ve den, som ikke da har snøret i orden, saa det ikke kom
mer i beknib paa noget sted; sker det, er man vendt op ned,
før man ved ordet af det. Saa er fisken kommen tilbunds,
farten begynder at mindske, og man kan atter begynde
at hale. Man faar fisken op for anden gang, men atter
gaar den muligens tilbunds. At trække en kveite 3, ja
muligens 4 gange op paa 100 favne vand, det er et temmelig
anstrengende arbeide. Endelig har man den oppe for sidste
gang og kan faa tildelt den nogle velrettede slag mellem
øinene; den blir straks spagere, og saa banker man
løs saa haardt og saa hurtig, en bare kan, endnu gjør
den nogle fortvilede forsøg paa at gaa ned, men efterhvert
som slagene regner ned over den, blir den bedøvet. Der
paa stikkes kniven ind i hjerne og rygmarv, indtil den er
saa død, som det foreløbig er raad at faa den.
«Mens alt dette stod paa, havde jeg en dag faaet begge
kinder samt næse og hage frosne bort. Ved at gnide dem
med sjøvand og is, hvoraf der var nok paa kajaken, blev
de dog nogenlunde reddede.
«Saa fæstes fangeblæren i fiskens mund for at holde
den flydende, snøret tages mellem tænderne, og man ror
mod land, idet man paa den maade trækker fisken med
sig. Jeg maa indrømme, at jeg fandt denne bugsering det
mindst behagelige ved den hele forretning; thi hver gang
kajaken bares frem paa toppen af en sjø, blev man
pludselig holdt igjen af snøret, og det gav et ryk i tænderne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>