- Project Runeberg -  Paa ski over Grønland : en skildring af Den norske Grønlands-ekspedition 1888-89 /
678

(1890) [MARC] [MARC] Author: Fridtjof Nansen With: Andreas Bloch, Thorolf Holmboe, Eivind Nielsen, Erik Werenskiold - Tema: Exploration, Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Ekspeditionens videnskabelige udbytte — samt lidt om Grønlands geologiske historie og istidernes aarsager - II. Om aarsagerne til istider og kliatvekslinger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


En anden betragtningsmaade maa imidlertid snart ogsaa vise os det
fuldstændig uholdbare i denne theori. Skulde nemlig jordskorpens
temperatur i et saa kort tidsrum som fra tertiærtiden og til nu kunne synke
saa meget som 21° C. af den grund, saa behøver vi isandhed ikke at gaa
meget langt tilbage i den geologiske tid, før vi faar temperaturer, som
umuliggjør ethvert organisk liv. Gaar vi saaledes dobbelt saa langt til
bage, faar vi allerede mindst en 420 høiere temperatur, gaar vi det fire
dobbelte tidsrum tilbage, blir stigningen mindst 84°, og grænserne for
nuværende organisk liv vilde allerede være naaet; mens det tidsrum,
man herved var kommet tilbage, kun blev meget ringe i forhold til
f. eks. silurformationens umaadelige alder. Allerede da var der imidlertid
et betydeligt organisk liv, som synes at godtgjøre, at varmetabet paa
grund af udstraaling efter den tid ikke kan have været betragteligt.

Lettest vilde det være at forklare istiden, saavelsom de varmere
klimater paa forskjellige bredder, om man bare fik lov til at rokke lidt
ved den geografiske beliggenhed af jordens omdreiningsakse. Kunde
man f. eks. flytte nordpolen ned paa . mellem 60° og 65° paa Grønlands
vestkyst eller i nærheden deraf, vilde der nok kunne frembringes en
istid saavel i Amerika som i Europa. Hvad der kunde synes
at støtte en saadan antagelse, er, at der hidtil ikke har været paavist
nogen istid i det østlige Rusland og hele det nordlige Asien.[1] I Alaska er
endvidere beviserne for en istid tvilsomme. Det synes saaledes at
have været i strøg, hvis centrum omtrent blir et punkt som det angivne,
at istiderne har bredt sig. Man har ogsaa ment at kunne paavise
aarsager til en mulig forskyvning af jordaksen. Saaledes har man nævnt
forflytning af materiale dels ved floder, dels ved isbræer og lignende.
Det er utvilsomt, at saadanne forflytninger ligesom store ophobninger af
is kan forrykke tyngdepunktet og saaledes flytte aksen noget, men man
har dog ikke kunnet paapege muligheden af saa voldsomme forflytninger
eller forandringer, som vilde være nødvendige for, som nævnt, at rokke
jordaksen 20 til 30°.

At den virkelig kan flyttes, synes imidlertid at fremgaa deraf, at
observationerne paa flere tyske observatorier (Berlin, Potsdam, Prag og
Strassburg) paa en merkelig maade samstemmer i at vise en
pol-forskyvning af mer end et halvt sekund i løbet af et halvt aar[2]; endvidere
synes paalidelige observationer, foretagne i Greenwich, Washington,


[1] Et andet forhold, som kunde synes at stette en saadan antagelse, er, at Ny
Zeeland jo ogsaa vilde komme paa høiere bredde og faa et koldere klima ved akseflytningen. Dette falder merkelig sammen med det resultat, man er kommen til, nemlig at
Ny Zeeland har havt to istider samtidig med Europa og N. Amerika, mens derimod den
patagoniske istid synes at have faldt tidligere eller endog helt tilbage i den sidste
tertiærtid (sen pliocene tid), da nordpolen muligens har ligget nærmere over mod den
asiatiske side, end den nu gjør (se derom nedenfor).
[2] Observationerne viser en svag vekst af polhøiden for 1ste kvartal af 1889, en
begyndende aftagen i 2det, som saa fortsætter til januar iaar og udgjør o."5 —o."6.
(Astrom. Nachrichten 1889 b. 124.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:24:24 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/paaski/0694.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free