Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Ekspeditionens videnskabelige udbytte — samt lidt om Grønlands geologiske historie og istidernes aarsager - III. Ekspeditionens videnskabelige udbytte - Hvor tyk er den grønlandske indlandsis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Som noget, der endvidere maa have bidraget til, at landene har
steget, efterat de blev dsekkede af is, er den formindskelse af tryk, som
er kommen derved, at dækket har tæret paa og har ført materiale bort fra
underlaget. At den formindskelse af tryk, som derved er bleven foraarsaget,
ikke er liden, kan man faa et indtryk af ved at erindre de masser
sten og grus, som fra Skandinavien er førte over til Rusland, Danmark
og den nordtyske slette.
Forbisees bør det dog ikke, at en saadan stigning tildels ogsaa kan
være tilsyneladende, idet det ikke er landet, som har steget, men sjøen,
som har faldt. Det har nemlig været paavist, at landene udøver tiltrækning
paa sjøen, saaledes at dennes overflade staar høiere nær bratte og
høie bjerglande end andre steder; noget lignende vikle ogsaa være tilfældet,
om landet bestod af is. Det er klart, at jo større landets (eller ogsaa
isens) masse er, desto sterkere blir tiltrækningen og desto høiere sjøens
overflade. Naar nu, saaledes som efter istiden, landets masse er bleven
forringet ved det bortgravede materiale og ved selve isens forsvinden, er ogsaa
tiltrækningen bleven mindre, og sjøens overflade maa være sunket; at dette
imidlertid ikke strækker til for at forklare de iagttagne forandringer,
fremgaar tydeligst af Hansens tidligere omtalte strandlinje-undersøgelser;
thi efter disse maatte nemlig sjøens synken have tiltaget regelmæssig
indigjennem fjordene og proporlionalt med afstanden fra yderkysten.
Vistnok maa tiltrækningen være noget sterkere inde i fjordene, men
forskjellen blir langtfra nok til at forklare de foreliggende iagttagelser,
ligesom hele forringelsen af tiltrækningen paa langt nær kan foraarsage
en synken stor nok til at frembringe en tilsyneladende stigning af op
til 700 fod.
Af de indvendinger, som er gjort mod, at isens forsvinden kan være
aarsag i landets stigning, kan nævnes den, at man i Sverige har
paavist postglaciale hævninger af landet. Disse forekommer det mig kan
meget godt forklares, saaledes som Hansen mener, derved, at længe efter
at isen havde trukket sig tilbage fra det sydlige Sverige, holdt der sig
store levninger af den i Norge og Nord-Sverige, og det er disse
levningers forsvinden, som har foraarsaget de svenske postglaciale hævninger.
Vanskeligere at forklare er paavisningen af landhævelser i Asien,
hvor der ingen istid har været. Det kan imidlertid tænkes, at ved
regnvandets og elvenes tæren paa landene kan deres masse saaledes forringes,
at en merkbar stigning maa fremkaldes; dette maa da først og fremst
ske i nordlige lande, hvor denne virksomhed paa grund af kulden er
størst. At havets tæren paa Færøernes og Islands kyster kan, saaledes
som tidligere omtalt (side 142), have foraarsaget disses stigen og derved
basaltlagenes skraa stilling paa disse øer, synes ogsaa at tyde paa,
hvilken indflydelse erosion kan have i denne henseende.
At Grønlands stigning som regel er betydelig mindre end Skandinaviens,
stemmer ogsaa godt med den her omtalte forklaring af stigningen;
thi Grønlands indlandsis har sikkert nok ikke selv i sin største udbredning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
