Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Ekspeditionens videnskabelige udbytte — samt lidt om Grønlands geologiske historie og istidernes aarsager - III. Ekspeditionens videnskabelige udbytte - Hvilke krafter hindrer indlandsisen fra at stige?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
At vi med vort nuværende kjendskab ingen ret har til at antage
det første, vil vi snart kunne overbevise os om; thi steg indlandsisen i
det indre, maatte det jo ogsaa antages, at den skulde forøges nær randen,
men det fremgaar ikke af de iagttagelser og maalinger, som hidtil
foreligger. Disse strækker sig vistnok ikke gjennem et tidsrum, som tilsteder
mere vidtrækkende slutninger; men de er dog foretagne gjennem flere aar.
Hvad kan da bidrage til, at snemængden ikke forøges?
Fordampningen fra overfladen kan, som vi allerede har seet, kun
være liden og er ikke istand til at forringe snemængden i nogen
følelig grad.
Vinden, der skulde kunne drive sneen fra det indre mod kysterne
som fin snedrift, kan heller ikke have nogen stor virkning i denne
henseende. Vistnok blæser den nær isranden temmelig stadig udad, men i
det indre synes der i det hele at være meget lidet vind, og den, som
er, blæser ikke regelmæssig fra nogen kant.
Der er følgelig paa overfladen intet, som er istand til at forhindre
sneens stigen. Denne kunde vi i virkeligheden ogsaa direkte iagttage ide
mange snelag med mellemliggende tynde isskorper. Det blir altsaa i
dybet, at vi maa søge vore grunde.
Efterhvert som vi gaar nedover, træffer vi paa en faktor, som maa
være af betydning i denne henseende, og det er trykket. Det maa
nemlig erindres, at sneen og isen — som ved tryk er frembragt af hin —
er en tildels plastisk eller seig, halvflydende masse, som ikke kan naa
nogen meget stor tykkelse, før trykket vil bevirke, at den siger ud til
siderne, og paa den maade danner skridjøkler, større eller mindre alt
efter massens størrelse, saaledes som vi kan iagttage overalt i vore
høifjelde.
Paa denne maade vil altsaa trykket tvinge den grønlandske indlandsis,
efterhvert som den stiger i det indre, i en stadig bevægelse ned ad
underlagets fjeldsider, ud gjennem de dale, hvor den lettest kommer
frem, og mod kysterne, hvor den saa som de bekjendte mægtige
skridjøkler glider ud i fjordene og afkaster sine isfjelde, der af havet føres
bort. Paa denne maade svarer paa en vis disse skridjøkler eller isstrømme
til elvene i andre lande, idet de for en del danner afløb for nedbøren i
det indre land; forskjellen er bare, at afløbet sker i fast form istedenfor
flydende.
Mange har muligens vanskeligt ved at tænke sig sne og is paa den
maade bevægelig; men hvis man isteden derfor tænker sig Grønland
dækket af et tilsvarende lag bag, vaad lere eller gele, vil man antagelig
straks indse nødvendigheden af, at dette lag senere eller tidligere maatte
sige ud i havet.
Det vil saaledes forstaaes, at med en vis mængde nedbør vilde
indlandsisen, selv om ingen andre faktorer var tilstede, dog ikke kunne
stige mer end til en bestemt høide, hvor bevægelsen foraarsaget ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
