Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg. Ekspeditionens videnskabelige udbytte — samt lidt om Grønlands geologiske historie og istidernes aarsager - III. Ekspeditionens videnskabelige udbytte - Hvilke krafter hindrer indlandsisen fra at stige? - Dannelsen af «drumlins» og «aaser»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
smeltningen bli. Det vil saaledes forstaaes, at massens forøgelse paa
overfladen paa grund af nedbøren kommer til at regulere smeltningen i dybet.
Foruden den indre varme kommer desuden en anden varmekilde til.
Ved hele ismassens bevægelse maa der under det uhyre tryk udvikles
en voldsom friktion saavel mod bunden som mellem massens lavere lag
indbyrdes. Denne friktion udvikler imidlertid varme, og denne — stor
eller liden — maa ogsaa bidrage til smeltningen. Vi kan altsaa
paastaa, at en sne- og ismasse kun kan stige til en vis heide, idet
smeltningen paa undersiden da vil holde nedbøren stangen; denne høide vil
rette sig efter den sidstes mængde, samt efter overfladens temperatur[1].
At en saadan smeltning i indlandsisens dyb virkelig gaar for sig,
har jeg allerede i sidste kapitel i bogen omtalt et bevis paa, som jeg selv har
iagttaget. Forøvrigt er det et velkjendt forhold i Grønland, at der saavel
vinter som sommer render elve frem under indlandsisens rand. At den
smeltning, som gaar for sig om sommeren paa overfladen nær randene,
er altfor ubetydelig til at kunne levere materiale til disse elve, har
forhaabentlig vor ekspedition tilfulde bevist, og tilbage staar da intet andet
end at antage, at disse elve dannes paa inlandsisens underside. Den
vandmængde, som paa denmaade naar havet, er sikkert nok betydelig større end
den, som naar det i fonn af isfjelde. Smeltningen i dybet maa saaledes i
Grønland spille en større rolle end bræmassens bevægelse til at holde
nedbøren stangen. Saasnart den sidste stiger, vil indlandsisens masse stige
i samme forhold; saasnart den synker, vil det omvendte være tilfældet.
Hvordan det for øieblikket forholder sig, kan vi ikke have nogen
formening om; efter de foreliggende iagttagelser kan der, som seet, ikke
foregaa nogen sterk forandring i den ene eller den anden retning. Vist
nok har eskimoerne talrige sagn om, at indlandsisen skulde vokse,
men dette er dog lidet at bygge videnskabelige slutninger paa.
Dannelsen af «drumlins» og «aaser».
Ved at tænke over nødvendigheden af, at der maa foregaa en saa
sterk afsmeltning, som her antydet, paa undersiden af enhver nogenlunde
tyk indlandsis, er jeg kommen til den slutning, at derved kan man
forklare flere glaciale foreteelser, som der endnu ikke er fundet nogen
tilfredsstillende forklaring paa. Jeg vil her særlig omtale de saakaldte
«drumlins» eller «lenticular hills» og «aaserne» eller de saakaldte
«kames».
De første er nogle dannelser, som især forekommer i Amerika. I
Europa er de særlig fundne i Irland og England. Vi har dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
