Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Øen i Sydhavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
Fru Kleins Bror Doktoren, som hadde tat ham med
hjem fra Sydhavet, da begge hans Forældre var
døde. Og om hvordan Doktoren hadde søkt efter
et Sted at anbringe ham, og ikke kunde bestemme
sig for noget, indtil en Dag Fru Olufsen her ovenpaa,
hun som eiet Gaarden, kom indom netop som de
snakket om Tingen, og fik se Gutten og blev saa
indtat i ham, at hun satte sig paa hun vilde ta
ham som sin egen. Og vel er hun et ældre Menne
ske, sa Fru Klein, men Gutten er jo saa stø og
snil, at det er ingen Sak at greie ham; og Penger
har hun, saa det er ikke umullg, han kan faa litt
efter hende, og det kan jo komme vel med, seiv
om han har endel seiv ogsaa, som jeg forstaar,
sa Fru Klein. — Og et prægtig Menneske er hun,
kunde hun lægge til; De vet hendes Mand var
Pølsemaker, men han var en redelig Sjæl og gav
sig ikke ut for mere end han var, og det gjør ikke
hun heller, sa Fru Klein, som seiv var Datter av
en Postmester og Enke efter en Prest.
Fru Olufsen hadde ikke stort Stræv med at
opdra Fred. Han var saa stø og fornuftig at én
kunde tro han var to Aar ældre end han var.
Men én Ting ængstet hende fra først av: Gutten
var baade sterk og frisk ellers, men det var en
farlig Uro paa ham om Natten. Ret som det
var, f6r han op av Søvne med et frygtelig Skrik,
saa hun mindst trodde han holdt paa at sætte til.
Naar hun saa kom ind til ham — hun sov i Værel
set ved Siden av — kunde han sitte i Sengen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
