Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
prinsesse c fl a rl o tte
smaa Fugle synge ret som de lyster, og alt hvad
hun beder ham om, det vil han give hende.
Det fabler ham ind, at det er lykkeligt at
være ung i et Aarhundredes Gry og det er
dobbel Ungdom. Vel er han ingen Digler, men han
føler, at det er trist, og har altid været trist, at
sjiille paa Lyra for den aartrætte Sekelolding, der
haster mod sin Grav, angst for at se det nyes
Morgenrødme. Han føler sig lykkelig over, at
hans Ungdom faldt sammen med dens, der bragte
Livels store Romantik ind, den evig unge
Digtning, der horer alle unge Sekler til. Den gamle
Digtersla^gt digtede til Danaidekarret, den nye
flokkedes om Guldhornene, den gamle Æt digtede
i Ansigtssved forpinte Linjer ved Lys, der brændte
ned i Stagerne, den nye fulgte ham, der bar den
evigbrændende Lampe i sin Haand, og hver og
én bar Ønskekvist i Haand, og Kilder sprang
frem, hvor de end saa gik og stod, og der kom
Blomster frem, hvor der for var Sand. Og alle
de gamle Digtere stod dér bag ved Gærdet, det
de ikke kunde komme over, og de missede med
de overanstrengte Øjne imod det altfor stærke
Lys, og de ståk Gaasefjerspennene bag om Ørene,
og vred de tilblækkede Fingre, og de trippede
paa Stedet uden at komme frem, og saa gik de
i deres Grave sammen med deres Boger, dem
ingen læste.
Ja, endnu en Gang lykkelig at være ung,
naar Tiden er ung. og lyksalig er den, der ikke
faar sin Ungdom lænket sammen med Tidens
Alderdom — at have Morgendromme i
Aftensol. —
Prins Christian tænker igen paa sin Hustru,
125
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
