Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PRINSESSE CllAUI.OTTE
%
Hvor ku-rlig er liim ikke bleven nil paa den
sidste Tid, ikke i Ord, men i smaa Kærtegn, bar
saaledes for Vane al lægge sin Haand i lians,
saa stille, ganske stille uden et eneste Ord, og
ban kan læse i bendes Blik, al der er noget
meget magljiaaliggende, liun vil bede ham om,
men tor ikke sige, hvad det nu er. Ilvor delle
Omslag er kommet pludseligt. Der er kommen
som en stor Lysning i disse mange Maaneders
Uklarhed, der dog har bragt ham et Gode, nemlig
det, al han har lært at kende heltud delte store,
lunefulde Barn; lige ind i hendes Sjæls dulgteste
Krog bar han kigget, i hendes smukke, vaagne
fljne har han lært sig til at opdage lonlige Ønsker,
som ikke blev udtalte, al Længsel, der ventede.
Han kender hendes Luner, de er mange, men
gaar hurtig over, han har erfaret, at hun kan
forstille sig, men hun rober sig siraks, og del er
hendes Øjne, der rober hende. Hemmeligheder
kan hun nu en Gang for alle ikke gemme paa,
dertil plaprer hun altfor meget løs Bagen lang;
men havde liun ikke alle disse Smaafejl, saa var
hun jo ikke den allerkæreste Charlotte Friderique,
som hun nu én Gang er.
Nede i Slottets Port klingrer Kanebjælder.
Prinsessen sidder allerede dér, indpakket i
hvidt Pelsværk, svøbende tiet kuldskært ind om
sig. Prinsen staar paa den tæppebelagte Trappe
og knapper omhyggelig sine gule Handsker; han
har i Sinde selv al køre de to vælige Graaskimler,
der sparker i Stenbroen, saa at Portens Hvælvinger
gjaldrer derved. Det rasler og ringler med
Hovedtøjernes Sølvbeslag, de store, rode og hvide Fjer-
126
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
